Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgang til børnehave og skole

Fra vuggestue til børnehave

Når jeres barn skal fra vuggestue til børnehave, sørger vi for, at overgangen bliver tryg og glidende. Den sidste måned i vuggestuen kommer jeres barn på besøg i børnehaven to gange om ugen sammen med en voksen, som det kender godt. Gradvist vænner jeres barn sig til de nye omgivelser, og til sidst er det i børnehaven hele dage, hvor det sover lur i børnehaven.

Fra børnehave til skole

Når jeres barn skal fra børnehave til skole, samles de ældste børn i en “storegruppe”. Her laver de særlige aktiviteter sammen, som for eksempel at tage på ture og i teateret. Storgruppen får også nogle særlige rettigheder, som at lege 2-3 børn alene på legepladsen. Fra januar til april besøger jeres barn skolen på Amagerbro sammen med andre børn fra klyngen, som skal starte i skolen. Så lærer jeres barn skolen at kende og får en idé om, hvad man laver der.

Den sidste dag i børnehaven fejrer vi med en storebørnegruppe-fest, hvor børnene selv er med til at bestemme aktiviteter og mad. Det gør de ved, at de stemmer på en stemmeseddel, hvilken en af de tre præsenteret retter de helst vil spise. Derudover leger vi skattejagt og andre lege, som storegruppen har bestemt.