I Børnehuset Bodil har vi et stærkt fagligt arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager med det, de kan, og tager ansvar for at løse opgaverne bedst muligt til gavn for børnene.
Vi opfordrer alle til at byde ind med deres idéer, og vi klæder nye medarbejdere godt på sammen med erfarne kolleger, så man hurtigt føler sig tryg i arbejdet. Vi arbejder professionelt og struktureret og sørger for, at alle introduceres til sprogteknikker og Tryghedscirklen som en del af vores pædagogiske arbejde.
Faglig sparring og forberedelse
Vores medarbejdergruppe er mangfoldig, og vi prioriterer både faglig sparring og socialt samvær. Hver 5. fredag inviterer vi for eksempel til hyggeligt fællesskab, hvor vi kan lære hinanden bedre at kende uden for arbejdet. Derudover tilbyder vi 1 times ugentlig pædagogforberedelse, stuemøder hver 14. dag samt møder på tværs af institutionen, fra pædagogiske møder til personalemøder og temaaftener. Vi tager også på studieture i udlandet med klyngen for at hente ny faglig inspiration og styrke fundamentet for børnenes udvikling.
Vi søger aktiv sparring, både internt og eksternt, og sætter pris på et arbejdsfællesskab, hvor man kan trække på hinanden og bidrage.
Vores hus er lyst og indbydende med gode faciliteter – et sted, der gør det rart at komme hver dag og skabe de bedste rammer for vores børn.