Her hos Børnehuset Bodil er vi ude i alt slags vejr.
Det betyder at det er vigtigt for jeres barn at garderoben er fyldt op og passer til sæsonen.
Vinter: Flyverdragt, vinterstøvler, hue (ingen snore), vanter og sutsko.
Forår & Efterår: Termotøj, regntøj, vandtætte sko/gummistøvler, evt en tynd hue til de små(ingen snore), overgangssko/kondisko.
Sommer: Sandaler, Kondisko, solhat (ingen snore), vandtætte sko/Gummistøvler.
Om sommeren skal jeres barn være smurt ind i solcreme hjemmefra, og vi smøre den ind om eftermiddagen.
Derudover skal barnets skiftetøjskasse være fyldt og passe til sæsonen også.
I vuggestuen ser vi at der er følgende i kassen:
- Bodyer med lange og korte ærmer
- Bukser/shorts
- Sokker
- Evt. savlesmæk
- Sut i en container
- En varm trøje
Gerne 2-3 sæt tøj og når barnet bliver 2 år, så helt todelt tøj.
I børnehaven ser vi gerne:
- langærmet og kortærmet t-shirts
- Bukser/shorts
- Underbukser
- Sokker
- En varm trøje
Vi beder jer så vidt muligt skrive navn i alt tøj og sko, da det hjælper os personale meget.